I dette nummer af vores nyhedsbrev, vil vi beskæftige os med udsættelsesadfærd. En adfærd, vi sikkert alle kender til ind i mellem, og som desværre forhindrer os i at nå vores mål og arbejde med de rigtige ting.

[ Hvad skyldes udsættelsesadfærd ]

Den mest betydende årsag til, at vi udskyder en ting er, at opgaven virker uoverskuelig og måske afskrækkende eller kedelig. Vi er måske også inderst inde bange for, at vi ikke har de nødvendige forudsætninger eller kundskaber til at løse opgaven tilfredsstillende. De fleste opgaver, vi oplever udsættelsesadfærden på, er dem, vi har fået ”udstukket” fra andre. Vi er ganske simpelt ikke ligeså motiverede når andre har givet os en opgave, som hvis vi selv har fundet på den. Men hvis vi ser i bakspejlet, har vi nok alle oplevet, at når vi endelig fik taget os sammen og blev færdige med opgaven, så var det slet ikke så slemt og tidskrævende, som vi havde forestillet os. Uheldigvis har udsættelse af opgaver mentalt stor mental betydning for os.

[ Hvad gør udsættelsesadfærden ved os? ]

Ud over, at vi sandsynligvis bliver forsinkede og ikke overholder en eventuelt lovet deadline, fordi vi udsætter opgaven, har udsættelsesadfærden også andre konsekvenser for os. Det fører til mangel på motivation, vi er ikke tilfredse med vores egen indsats. Vi mister noget selvtillid og bliver ubeslutsomme og måske endda stressede over, at vi ikke får løst opgaven. Jo længere vi venter, desto værre bliver det. Når vi er færdige med den frygtede opgave, kender vi alle sammen til følelsen af succes, en opløftet stemning og en enorm motivation. Vi er klar til at gå i krig med den næste opgave. I stedet for den negative følelse ved at udsætte opgaverne, må vi søge at opnå denne positive tilstand. Der er heldigvis også en løsning, der virker for at udkonkurrere udsættelsesadfærden.

[ Hvordan kommer vi udsættelsesadfærden til livs? ]

Først og fremmes gælder det om, at ”programmere” sig selv til at have en positiv indstilling og følelse for opgaven. Man skal opelske følelsen af, at være positiv og aktionsorienteret frem for negativ og udsættende. Hvis vi tænker; Jeg er nødt til at lave dette stykke arbejde” opelsker vi den negative holdning. Hvis vi derimod opelsker et tankesæt der siger; Jeg kan vælge at lave denne opgave eller lade være, det er mit valg, men jeg elsker den følelse det giver mig når den er færdig. Gør vi det, får vi en positiv indstilling til opgaven og er dermed mere motiverede for at løse den. Vi har altså kontrollen over opgaven selv. Vi kan gøre det klart for os selv hvilke fordele det vil give os at udføre arbejdet, frem for at fokusere på, hvad der vil ske hvis vi ikke udfører det. Det virker måske som om, der kun er en ringe forskel på de to tankesæt. Men tro, der er en verden til forskel på den måde vores hjerner reagerer på. Vi kan altså i høj grad styre vores egen motivation.

Når du står med en opgave du kan mærke modstand mod at udføre, så start med at notere hvad fordelene vil være for dig at udføre den på et stykke papir. Det kan være fordele som anerkendelse, at være på forkant, at vise, at du evner denne type opgaver eller hvad du nu selv mener du vil få ud af det. Ved at gøre dette, ”programmerer” du din hjerne til at opleve de positive følelser der er forbundet med opgaven og skyde de negative til side. Lyder det som hokuspokus? Måske, men det virker! Der er også et par andre ting vi kan gøre for at komme i gang med en svær opgave.

[ Andre ting vi kan gøre for at gøre en opgave mere ”spiselig” ]

Som nævnt i starten, kan udsættelsesadfærd skyldes, at en opgave virker uoverskuelig. Hvis vi kan gøre opgaven enklere at se på, vil motivationen til at løse den også stige.
Forestil dig en opgave som ”Byg et hus”. Set enestående, Virker opgaven helt uoverskuelig. Derfor kan vi starte med at bryde den ned i mindre del-projekter i en rækkefølge, der virker logisk. F.eks.:

-    Få huset tegnet og godkendt
-    Støb fundament
-    Rejs vægge
-    Læg tag
-    Osv.:

Nogle gange er opgaverne ikke større, end det at bryde dem et niveau ned, er nok. I hus-tilfældet ville det være mere formålstjenstligt, at bryde del-projekterne endnu mere ned. F.eks. kan opgaven "Få huset tegnet og godkendt" brydes yderligere ned i delopgaver:

-    Skitser dit drømmehus
-    Lav liste over, hvilke rum og funktioner huset skal have
-    Lav liste over dine foretrukne materialer
-    Find billeder af huse og indretninger, du kan lide
-    Kontakt en arkitekt og aftal pris og omfang
-    Osv.

Nu står vi med nogle mindre opgaver, der i sig selv virker overskuelige og håndgribelige. Tager vi så fat fra en ende, bevæger vi os jo mod det færdige resultat. Hvis vi begynder at lave delmål, kan vi også se, hvor langt vi kommer i processen og mod målet. Vi kunne f.eks. love os selv, at vi i denne uge ville lave de første 3 punkter på ovenstående liste. Når vi er færdige, og ugen er omme, ville vi stå tilbage med følelsen af succes, at have opnået, hvad vi havde sat os for. Vi har hermed ”programmeret” vores hjerne med lysten til at fortsætte.

Hos FastResults er ovenstående blot et lille udsnit af de værktøjer og muligheder, vi lærer vores kunder at gøre brug af. Der findes yderligere en række andre metoder, der hjælper vores kunder igennem effektiv opgavestyring. Fælles for dem alle er, at de slutteligt får lært, hvordan man styrer opgaverne i dagligdagen og får lyst og motivation til at udføre dem. I forretningsverdenen noget, der giver personlig succes og resultater på bundlinien.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.fastresults.dk, ligesom du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om vores ydelser indenfor tidsstyring eller om nogle af vores andre ydelser.

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig vores tjeneste enten via vores hjemmeside eller hos en af vores konsulenter. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra os, beder vi dig sende en mail til info@fastresults.dk med emnet UNSUBSCRIBE. Husk at anvende den mailadresse som nyhedsbrevet sendes til som afsender.
Vi sætter endvidere stor pris på, at du sender nyhedsbrevet til kolleger og venner, som du mener, vil kunne have glæde af det.